top of page

Togt 18 -  Vanuatu - Ny kaledonien - Australien

Dette togt starter på Stillehavsøen Vanuatu, der byder på virkelig smuk natur. Vanuatu spillede en vigtigt rolle i anden verdenskrig i Stillehavet og det er således et vragdyknings-"Lalandia". På Vanuatu er der også noget så unikt som en aktiv vulkan Mt. Yasur. Noget som vi glæder os helt enormt til at opleve. Man skulle eftersigende kunne gå op til vulkanen eftermiddag/aften og opleve lavaen lyse tusmørket op. 

Efter Vanuatu sejler vi mod Ny Kaledonien. Hvide sandstrande, klart vand og et tempo i vaskeægte "Island Time".

Næste stop på turen bliver Australiens østkyst. Vi har endnu ikke besluttet os for, hvilken by vi sejler til. Det afgør både vejret og indklarerings-mulighederne. Drømmen for os er, at indklarere et sted, hvor vi kan komme til at udforske Great Barrier Reef eller øerne ud for østkysten.  

Det fantastiske ved dette togt er også, at vi skal fejre jul og nytår sammen.

Det er altid hyggeligt at prøve at fejre højtiderne på en anderledes måde, end man gør hver eneste år derhjemme. 

Her ombord har vi ikke nogen fast måde at gøre tingene på, det finder vi ud af sammen som "bådfamilie".
Vi har de seneste par år: danset om en pyntet julepalme på stranden, haft fælles pakkekalender med juleskum og andre danske godter, givet hinanden unikke lokale julegaver, spist tun-ceviche som julemiddag ét år og spist traditionel dansk julemad med brun sovs det næste
. Vi har danset hele natten med de lokale til calypsorytmer og steeldrum-band til nytår, hoppet ind i det nye år i turkisblåt vand, været iført polynesiske blomsterkranse, og set Dronnings nytårstale i cockpittet med en kold lokal øl med vores nye bådfamilie. Uanset hvad, bliver det nogle vidunderlige dage, vi sent vil glemme. 
 

Alle stop og datoer er vejledende, da vi sejler efter vinden og vejret.

Påmønstring: 1. december 2023 (Vanuatu)
Afmønstring:   29. januar 2024 (Australien - nærmere destination kommer)

Antal dage ca.: 60 dage
Sømil ca.: 1000 

Lukket for ansøgninger

bottom of page