top of page

Togt 17 - Tonga - Fiji og Vanuatu

Tonga -  Fiji - Vanuatu

I juni - november befinder opholder pukkelhvalerne sig i det varme vand ved Tonga for at parre sig og føde sine unger før turen 

atter går hjem mod Antarktis. De store hanner springer ud af vandet og synger hvalsang for at imponere hunnerne og for at få de andre hanner om at holde sig væk. Det er et ret imponerende syn. Vi ankommer lige midt i hvalsæsonen, og får forhåbentlig mulighed for at se de smukke dyr både under og over vand. Men der er også meget andet at opleve på Tonga.

 

Tonga er kendt for, at have bevaret meget af sin traditionelle polynesiske kultur, formentlig fordi de som den eneste Stillehavsø aldrig blev koloniseret. Derudover er Tonga unik, da den er det eneste Kongedømme tilbage i Polynesien. Her er vi sikre på, at få nogle interessante kulturelle oplevelser på land og smukke oplevelser under vand. 

Se eventuelt om du kan finde tv-serien “Nordkaperen i Sydhavet”. Her besøger Troels Kløvedal netop Tonga.

Nøgleordene for Fiji er: Frodige øer med badeture i kølende vandfald. Hvide sandstrande og levende koralrev. Dyrelivet tæller mantarays (oktober er sæson), delfiner, hajer og mange havskilpadder. Og så er de lokale kendt for at være enormt venlige og gæstfrie. 

Togtet ender på Vanuatu, der byder på virkelig smuk natur. Vanuatu spillede en vigtigt rolle i anden verdenskrig i Stillehavet og det er således et vragdyknings-"Lalandia". På Vanuatu er der også noget så unikt som en aktiv vulkan Mt. Yasur. Noget som vi glæder os helt enormt til at opleve. Man skulle eftersigende kunne gå op til vulkanen eftermiddag/aften og opleve lavaen lyse tusmørket op. 

Alle stop og datoer er vejledende, da vi sejler efter vinden og vejret.

Påmønstring14. september 2023 (Tonga)
Afmønstring:   13. november 2023 (Vanuatu)

Antal dage ca.: 61 dage
Sømil ca.: 1000 

Ingen ledige pladser

bottom of page