top of page
Hvalodea på jordomsejling

TAG MED PÅ JORDOMSEJLING

988A33CF-4111-422B-BE90-62662704C5B7-1147-000000DD6DBD1081_edited.jpg

Har du lyst til at rejse på en anderledes måde, se nogle af verdens smukkeste steder og lære nye mennesker at kende undervejs?

Så tag med os på vores jordomsejling!

Vi hedder Sophie og Casper, og vi sejlede fra København sommeren 2020 for at udforske verden på vores sejlbåd Hvalodea. 

Du behøver ikke have sejlererfaring for at blive gast, så længe du har mod på at lære og lyst til få oplevelser for livet. 

Læs mere om at være gast her på vores hjemmeside og find ud af, hvilken del af ruten, du kunne tænke dig at være med på.

Du kan også gå ind på vores Facebook eller Instagram og følge med. 

HVALODEAS RUTE

Hvilken del af eventyret vil du med på?

TAG MED

Bliv en del af fællesskabet...

IMG_3153.JPG

Når vi sejler, er vi meget sammen med hinanden ombord, og vi bor tæt. Det betyder, at vi lærer hinanden at kende på en helt anden måde, end man ellers har mulighed for med andre rejseformer. 

Dagene ombord går typisk med dagligdagsgøremål, at sejle båden og hygge i cockpittet.

IMG_1703.JPG

Efter noget tids sejlads indfinder der sig typisk en ro, og alle finder på noget at slappe af med eller noget at underholde sig med.

Når vi finder havn eller ankerbugt, tager vi sammen på uforglemmelige ture rundt i landskabet sammen, møder de lokale, dykker/snorkler eller surfer.

…og lær at sejle på vejen

fullsizeoutput_7082.jpeg

Når vi skal verden rundt med  Hvalodea,  skal vi selvfølgelig sejle meget af tiden. Casper er en erfaren kaptajn, men det betyder ikke at han står ved roret hele tiden, det skiftes vi til. 

Som gast på Hvalodea får du altså både tid til at hygge og slappe af, men du får også lov til at have ansvar og være med til at sejle båden og besætningen sikkert fra sted til sted.

14A91628-D97D-4E35-AEA6-B04EFA41E7A4-165

Du kommer til at styre en stor båd, sætte sejl og håndtere bådens udstyr undervejs. Derudover kommer du også til at hjælpe med reparationer ombord. 

Vi deles om alle opgaverne. Men det betyder ikke, at du skal have sejlererfaring i forvejen. Du lærer hurtigt at sejle, og i sidste ende har vi overblikket og styr på det hele

TIDLIGERE GASTER

Hvordan er det at være gast på Hvalodea?
132936521_705655846802287_2748435544858118250_n.jpg
"Tænk engang at et random Facebook-venskab skulle føre mig til dette eventyr - et eventyr som forhåbentlig kun lige er begyndt. Tak for jeres tålmodighed, gode humør og åbne arme."

- Ida Nicoline 
"Hver gang jeg er ombord på Hvalodea bliver jeg bare så glad og inspireret af den uudtømmelige energi og gåpåmod for at realisere denne utopiske drøm."
- Kamau 
D0FA7526-8CAB-4D97-8447-DF87FB5DB763.jpg
Gast på Hvalodea
"En særlig tak til Casper som har givet os alle tryghed, og til Sophie, som har fået os alle til at føle os hjemme på Hvalodea. Tak for en helt igennem fantastisk tur. Vi ses på næste togt." 

- Cille
En grå og våd Februar-aften nossede jeg mig sammen og fik skrevet til Sophie og Casper. Jeg drømte om at mærke og se alt det, de og deres verden udstråler. Til min store begejstring blev jeg en del af Togt 7 og er nu hjemme  med venskaber og minder for livet.
Tak for jer og alt hvad I gør og er. 


- Christopher
IMG_9054_edited.jpg
bottom of page